Nose Work

OM NOSE WORK

Nose Work er en sjov aktivering for alle hunde uagtet alder, race og træningsbaggrund - også de hunde, der ikke nødvendigvis kan med andre hunde eller mennesker. I Nose Work arbejder hundene nemlig én af gangen og i deres eget tempo.

Det går i al sin enkelhed ud på at lære hundene, at opsnuse en duftkilde i alle mulige og umulige miljøer.

For at lære hunden denne “leg”, fokuserer vi på at opbygge et solidt fundament gennem selvstændighed, miljøsikkerhed og generel glæde ved at søge. Alt sammen noget, der kommer din hund til gode i mange andre situationer.

Vi tager naturligvis forbehold for lige det, der er nødvendigt for, at det bliver en positiv oplevelse for netop din hund. Det eneste krav til din hund er, at den kan opholde sig i bilen, mens de andre hunde er på, og at der ikke er svære adfærdsproblemer, der forhindre hunden i at få glæde af holdtræningen. I disse tilfælde kan en opstart med enetimer være vejen frem. Er du tvivl om Nose Work er noget for dig og din hund, er du altid velkommen til at kontakte os.

KLIK HER FOR AT

TILMELDE DIG

NOSE WORK FUNDAMENT

For dig der gerne vil i gang med Nose Work

FUNDAMENT-TRÆNING - 10x træning af 1,5 times varighed - OBS! Første træningsgang er uden hund!
(træning hver uge)

Kurset består primært af praksistræning med ’små bidder’ af teori indlagt undervejs. Første gang træning er dog udelukkende teori - fremmøde uden hund.

Du stifter i løbet af kurset bekendtskab med alle fire typer søg: beholder, indendørs, udendørs og køretøj. Sværhedsgraden vil løbende blive skruet op med hensyntagen til, hvornår din hund er klar til at avancere. Inden din hund skal lære at arbejde på duft, bør der opbygges et godt og solidt fundament, hvilket vil sige, at hunden arbejder selvstændigt og motiveret i sit søg og er tryg ved de forskellige miljøer – derfor starter alle hunde på rent godbidssøg, indtil de er klar til at starte op på duft. Alle hunde er forskellige og har forskellige forudsætninger, og træningen vil derfor blive tilpasset hver enkelt hund og ejer.

Målet med kurset er en hund, der kan søge efter parringer (duft + godbid) med stor selvstændighed og motivation i forskellige miljøer. Men først og fremmest går vi dog efter, at du får en hund, der elsker søge-legen! Det allervigtigste at lære dig som ejer er at læse din hunds søgeadfærd og signaler samt lære dig, hvordan du skaber de bedste forudsætninger for, at din hund kan arbejde optimalt.

Vi arbejder med én hund af gangen, og du skal derfor som ejer være klar til, at din hund ikke er på hele tiden. En stor del af læringen opnås ved at se de andre hunde arbejde, da man som observatør ser ting, man ikke nødvendigvis opdager, når man er på med egen hund.


Forudsætninger for deltagelse

  • Nose Work er for alle hunde - også hunde, der ikke bryder sig om andre hunde.
  • For at kunne deltage, skal din hund kunne opholde sig roligt og trygt i bilen, når de andre hunde arbejder
  • Du medbringer gerne en 3-5 meter fast line (ikke flex-line) – hvis du ikke har en, kan du låne hos os i starten
  • Du medbringer en kropssele til din hund (kvælerkæder, gå-pænt-seler, grimer eller andet udstyr, der påfører hunden ubehag, tolereres ikke)
  • Du medbringer en portion super lækre godbidder... helst i godbidstaske
  • Der er mulighed for at hunden kan tisse eller mere før og efter søgene, så medbring også pøllepose
  • Skyggetæppe eller lign. til bilen på de varmere dage, kan være en god idé – dækken til de kolde dage. Husk vand til hunden!

Vi sørger for varme drikke (kaffe, the, kakao) samt alle de materialer vi skal bruge til søgene.

Pris 1750 kr. (10 gange træning af 1,5 times varighed)).

Det samlede beløb betales kontant eller med MobilePay ved opstart. Ved afbud senere end 48 timer før opstart betales 50% af det fulde beløb.

Max deltagerantal: 5 hunde (min. 4 hunde for at kurset afholdes)

NOSE WORK UDVIDET

Vi fortsætter træningen af din hunds fundament og udvider sværhedsgraden i søgene

UDVIDET-TRÆNING - 10x træning af 1,5 times varighed
(træning hver uge)

Kurset bygger videre på Fundament-træningen.Vi arbejdere videre med alle fire typer søg: beholder, indendørs, udendørs og køretøj. Sværhedsgraden vil løbende blive skruet op med hensyntagen til, hvornår din hund er klar til at avancere. Du og din hund introduceres for høje søg, utilgængelige kilder, nye miljøer og en større grad af problemløsning. Som ejer får du en endnu større rolle ift. at sikre et optimalt søg for din hund.

Målet med kurset er en hund, der kan søge på ren duft, men vi arbejder dog stadig primært med parringer (duft + godbid) for hele tiden at bygge på hundens motivation for at søge. Det handler stadig om, at sikre at din hund elsker søge-legen!

Vi sørger for varme drikke (kaffe, the, kakao) samt alle de materialer vi skal bruge til søgene.

Pris 1500 kr. (10 gange træning af 1,5 times varighed)).

Det samlede beløb betales kontant eller med MobilePay ved opstart. Ved afbud senere end 48 timer før opstart betales 50% af det fulde beløb.

Max deltagerantal: 5 hunde (min. 3 hunde for at kurset afholdes)


NOSE WORK FORTSÆTTER

Holdet byggere videre på Udvidet-holdet

FORTSÆTTER-TRÆNING - 5x træning af 2 timers varighed
(træning hver 14. dag)

Kurset bygger videre på Udvidet-træningen. Vi arbejdere videre med alle fire typer søg: beholder, indendørs, udendørs og køretøj. Sværhedsgraden vil løbende blive skruet op med hensyntagen til, hvornår din hund er klar til at avancere. Vi nørder deltaljer og udfordrer både hund og ejer med nye og sjove søg. Vi søger på parring, men prøver enkelte sø på ren duft.

Målet med kurset er en hund, der kan søge på ren duft, men vi arbejder dog stadig med parringer (duft + godbid) for hele tiden at bygge på hundens motivation for at søge. Det handler stadig om, at sikre at din hund elsker søge-legen, og at den er klar inden vi avancerer træningen!

Vi sørger for varme drikke (kaffe, the, kakao) samt alle de materialer vi skal bruge til søgene.

Pris 900 kr.

Det samlede beløb betales kontant eller med MobilePay ved opstart. Ved afbud senere end 48 timer før opstart betales 50% af det fulde beløb.

Max deltagerantal: 5 hunde (min. 3 hunde for at kurset afholdes)


ENETIMER

Enkelttime eller 'klippekort'

Enetimer er til dig der:

- har en hund, der ikke kan vente i bilen eller en hund, der har det svært med mennesker.
- ikke har mulighed for at deltage fast på et hold, men stadig gerne vil introduceres til Nose Work
- ønsker at arbejde med særlige problemstillinger for netop dig og din hund eller nørde med bestemte detaljer
- ønsker et generelt tjek af dit Nose Work fundament og input til det videre arbejde

Træningen afholdes som udgangspunkt hos Lupo Hundecenter på Krogsagervej 50. Den kan dog flyttes til eget hjem eller anden lokalitet mod betaling af kørsel og evt. broafgift (kørsel 3,5 kr pr. påbegyndt kilometer).

Pris pr. time 250 kr
Pris for klippekort til 5 træningsgange: 1000 kr. (5 gange træning af 1 times varighed).

Det samlede beløb betales kontant eller med MobilePay ved opstart.


OPSTART OG TIDER

Hold øje med Facebook for annoncering.


LUPO HUNDECENTER

v. Adfærdsspecialist Nicklas Vega

Krogsagervej 50, Erritsø

7000 Fredericia

Tlf.: +45 26 17 02 32

Mail: info@lupohundecenter.dk

CVR: 36220090